Justering af kriterier for tildeling af nationale pladser til EM i discgolf 

Bestyrelsen har, på baggrund af erfaringer fra de seneste år og input fra Disc golf Danmark, valgt at justere kriterierne for tildeling af nationale pladser til europamesterskaberne i disc golf fra 2027.

MPO

Pladserne tildeles de spillere, der opnår den højeste samlede pointsum. Pointene beregnes som summen af følgende:

  • 10 × PDGA rating pr. december året før EM
  • PDGA-point optjent året før EM (2026)
  • 0,5 × PDGA-point optjent to år før EM (2025)
  • Point for DM-placering året før EM (se tabel)
  • Point for DM-placering to år før EM (se tabel)

Øvrige rækker (FPO, MJ18/FJ18, MPxx+/FPxx+)

Her afgøres rækkefølgen for tildeling af pladser i de enkelte rækker af summen af følgende:

  • 10 × PDGA rating pr. december året før EM
  • PDGA-point optjent året før EM (2026)
  • 0,5 × PDGA-point optjent to år før EM (2025)

DFSU beslutter i hvilke af de øvrige rækker (ikke MPO) der tilbydes EM-pladser. Ved udvælgelsen vægtes det positivt, hvis man:

  • Har været turneringsaktiv på flere forskellige baner det seneste år
  • Har deltaget i mindst halvdelen af DT-afdelingerne eller tilsvarende turneringer i udlandet
  • Har deltaget i DM i kvalifikationsåret