Spil dig til en DM plads

Som et nyt initiativ prøver vi i DFSU Disc Golf noget nyt i år – De spillere der fører hver deres respektive PRO/Junior-division efter de 4 første afdelinger af DFSU Danish Tour (de afdelinger der spilles inden DM på Eghjorten afvikles) vil have automatisk wildcard samt betalt deltagergebyr til DM.

For MJ18 gælder det samme, dog at de vil få en plads sikret + betalt til AM DM, der i år afvikles på banen i Tune/Greve.

Vi håber med dette tiltag, at kunne give de bedste spillere et incitament til at spille Danish Tour og håber dette vil blive taget godt imod.

For dem der venter på at tilmeldingen til Vojens Open åbner, så sker dette søndag d. 24. marts kl 20:00 lige her: https://www.discgolfscene.com/tournaments/DFSU_DT_3_Vojens_Open_2024