Danish Tour

Fra 2020 sæsonen og frem prøver DFSU Disc Golf at strømline processen for bud på afholdelse af Danish Tour-events, DM og eventuelle regionale mesterskaber.
Vi satser på at afholde 4-6 afdelinger af DT samt DM og evt JM/SM.

Med flere og flere interessante udenlandske turneringer er der flere spillere der allerede året før planlægger den kommende sæson. Eurotour datoer for den kommende sæson er på plads og kan ses i kalenderen.
Således ønsker DDGU, at modtage bud på afholdelse af DT/DM/regionale mesterskaber senest 15. november kl 23, og vi vil så vidt som muligt have sæsonen for næste år på plads d. 1/12-2020.

Bemærk, at der ikke hvert år vil være en tour partner på plads før deadlinen for bud på DT events, hvilket vil give de enkelte arrangører friere hænder til lokale partneraftaler, og der vil kunne forekomme justeringer i forhold til økonomien for den enkelte arrangør.

Vær OBS på, at afholdelse af E(M/J)DGC ligger i august, i ulige år for nu, siden 2021 grundet Covid-19.

Er der ikke kommet bud nok inden deadline d. 15. november modtager vi fortsat naturligvis bud, efter først til mølle-modellen.

Bud behøver ikke at indeholde ret meget mere end datoer for hvornår man har mulighed for at afholde en turnering (helst mere end een dato, så der ikke opstår overlap med andre turneringer, hvilken tier man ønsker at afholde. B-tiers foretrækkes for DT-events, men for mulige nye arrangører, der vil bruge et sådan et event til at få lidt mere turnerings-erfaring er C-tier også OK. DM skal afholdes som B-tier.

Hvis man spiller på et helt nyt banelayout, så skal eventuelt banekort og tee-skilte/beskrivelse af hullerne fremsendes.

2-dages turneringer foretrækkes frem for 1-dages turneringer, så der er lidt mere at rejse efter for spillerne.

Der vil mellem hver sæson kunne forekomme enkelte ændringer i rammerne for DT og Mesterskabs-events, dog primært omkring rating-grænser.

Som udgangspunkt afholder DFSU Disc Golf udgiften til sanktionering samt til Metrix (for mesterskabs-events der foretrækker at bruge metrix).

Som udgangspunkt, går 30% af spillergebyrerne til den enkelte afdeling til klubben, 15% til samlede præmier, 55% til præmier til selve turneringen – altså en god mulighed for klubben at få lidt penge i kassen. Er der ingen Tour Partner fra DFSUs side, så vil der være enkelte mindre rettelser til ovenstående økonomi, til arrangørens fordel.

Skulle der være uafklarede økononomiske poster mellem den enkelte klub og DFSU vil ansøgningen fra denne klub, medmindre andet er aftalt, være nederst i bunken, såfremt der kommer flere bud på samme dato.

Bud bedes sendt til bestyrelse-discgolf@dfsu.dk – vi ser frem til at høre fra jer til flere og spændende sæsoner.

Q: Hvorfor skal vi som klub/eventholder byde så tidligt? Det har vi ikke skulle i tidligere år?
A: Med flere events, både i og uden for DK er der mange der allerede i efteråret planlægger deres kommende sæson, specifikt når EuroTour datoer er publiceret i slut oktober/start November, så jo tidligere DT og DM kan annoncerers, jo bedre chance er der for at disse også kommer med i planlægningen. Bemærk, at kalenderen for andre events ikke er fri før DFSU-events er skemalagt eller før efter 1. december.

Retningslinier for DFSU DT